Grafik og Foto Logo

91.jpg

Inkjet eller Lambda print?

Inkjet eller Lambda print?

 

282.png

Hvad er bedst? Inkjet (pigment på papir) eller Lambda print / C-type?
Mange printvirksomheder tilbyder det såkaldte Lambda print (C-type print) - det gør vi ikke. Læs her hvorfor.

283.png

Hold dig ikke tilbage! Ring til os og hør nærmere om vores printteknologi: 60 65 47 35

Du kan naturligvis også altid maile til os: info@grafikogfoto.dk

 

Epson 7900
Epson 7900 Inkjet printer

Det digitale mørkekammer udvikler sig hele tiden. I de sidste 20 år har vi set en revolution for fotografiet - det digitale fotografi er blevet voksent - og ikke nok med det, det har også overgået det traditionelle, analoge fotografi på stort set alle områder måske lige pånær hvad vi kunne kalde "æstetisk tradition".

 

Et Lambda print har en fod i hver lejr: En laserstråle belyser et fotografisk papir (lysfølsomt papir), som derefter fremkaldes i en kemisk proces som i det analoge mørkekammer.

Lambda 130
Durst Lambda 130

Vi mener at fremtiden ligger i inkjetprint, hvor pigmenteret blæk "sprøjtes" direkte på papirets overflade i en lynhurtig og imponerende proces, hvor printhovedets ultrasmå dyser lægger mikroskopiske prikker på papiret i et mønster usynligt for det menneskelige øje.

 

 

 

 

 

Myterne

Der er mange myter omkring Lambda print i forhold til inkjetprint.

Det nævnes f.eks. ofte at et Lambdaprint laves i 4000dpi i over 16 mill. farver, med RGB-farver som giver et langt større farverum end CMYK-printere.

Det siges også at inkjet ikke er særlig holdbart (lysægte) og at det såkaldte "gloss differential"-problem (hvor blækket på papiret giver forskellig glans alt efter hvor tæt eller spredt det ligger) er meget stort.

Men lad os se på nogle fakta.

 

Fakta

DPI (Dots Per Inch)

En Lambdaprinters laserstråle lægger et meget tæt "mønster" af lysprikker på det lysfølsomme fotopapir. Den kan lægge dem så tæt som op til 4000dpi. Det er en nødvendighed for at skabe en tæt belysning af papiret og har intet at gøre med den opløsning dine billeder kan gengives med. Et billede på bare 40x50cm i en "ægte" 4000dpi opløsning ville kræve en 4GigaPixel billedfil(!). Dit billede er sandsynligvis maksimum 300dpi og det er den opløsning du reelt vil opleve på et Lambdaprint.

 

Til sammenligning printer vi "kun" op til 2880 dpi på vores inkjetprintere, men dette tal siger heller ikke noget om dit billedes opløsning, for her er de 2880dpi et mål for hvor tæt hver dyse kan lægge sin farve på papiret. Da der skal flere "dyse-prikker" til at gengive én pixel fra dit billede, giver printerens opløsning heller ikke her noget direkte mål for hvor mange detaljer fra dit billede der kan gengives.

 

Antal farver

16 Mill. farver lyder jo flot. Regnestykket er dog let at gennemskue. Hver pixel fra dit billede sendes til Lambdaprinteren som en RGB-værdi hvor hver værdi kan gå fra 0-255 for hver af de tre grundfarver. Altså 256*256*256 = 16.777.216 forskellige farvekombinationer. Præcis det samme antal farvekombinationer sendes også for hver pixel til en inkjetprinter. Det er det samme.

Men dette tal er ikke interessant, for ingen printproces kan i praksis gengive så mange forskellige farvetoner. Langt fra. Husk i øvrigt på, at det menneskelige øje "kun" kan skelne ca. 10mill. farver (http://en.wikipedia.org/wiki/Color_vision).

 

Men selvfølgelig er det interessant hvor mange farver en given printprocess kan gengive - jo flere farver jo større "spillerum" og jo tættere kan man komme på virkeligheden. Man taler om printprocessens gammut, eller størrelsen på dens farverum. Man lader simpelthen sin printer lave en lang række farvefelter som man derefter måler op med et spectrofotometer. Det giver en såkaldt farveprofil som bla. viser hvor stort et farverum en printer kan gengive.

Og så er det absolut ligegyldigt om "printeren" arbejder efter et RGB- eller et CMYK princip.

Når man taler om små CMYK-farverum, så stammer det jo nok fra den traditionelle 4-farve offsetproces, som ikke har et særlig stort farverum. Vores printere arbejder med 10-11 farver - heriblandt også rød og blå.

 

Hvorfor Inkjet?

Stort farverum

Sagens kerne for os er, at en moderne inkjetprinter har et langt større farverum (på de bedste papirtyper) end en Lambdaprinter som er begrænset af den lysfølsomme kemis grænser.

 

Gamut

Figuren herover viser en sammenligning af farverum på hhv. vores Epson printer med UltraChrome K3 HDR blæk på Ilfords Gallrie Gold Fibre Silk papir (det er den store trådfigur) og så en Durst Lambdaprinter på Kodaks Ultra Endura High Definition papir (det er den solid, mindre figur).

Man ser tydeligt hvordan inkjet-teknologien her er Lambda langt overlegen hvad angår farverummets størrelse - derfor vælger vi inkjet.

 

Men har det nogen parktisk betydning? Ja, absolut! Hvis du går op i at skyde i RAW og redigerer dine værker på den mest nænsomme måde i f.eks. Adobes værktøjer, så vil du kunne se forskel på et Lambda print og et inkjetprint. Inkjetprintet vil simpelthen være mere farvemættet.

 

111.jpg

Figuren herover viser et kunstig fremstillet farvespektrum fra magenta til orange. Den øverste trediedel er "originalen", den næste er konverteret til inkjetprinterens farverum og den nederste til Lambdaprinterens farverum - det er tydeligt at inkjetprintet ikke er nær så forandret som Lambdaprinterens. Lambdabilledet må altså "ændres" og "komprimeres" mere end et billede fra en inkjetprinter.

Lambdaprinteren klarer sig flot i magenta, men i resten af spektret er farverne meget forandrede.

 

Mange papirtyper

Udover et stort farverum giver inkjetprint også mulighed for et enormt udvalg i papirtyper. Lige fra blanke plasticbaserede typer over barytpapir til bomuldsbaseret fine art papir. Vi holder os løbende orienteret  om nye typer papir og vælger de bedste typer.

 

Holdbarhed, arkivfasthed, lysægthed...

Kært barn har mange navne, men det er kort sagt af stor vigtighed at ens print holder meget længe.

Nu om stunder er det faktisk blevet sådan, at visse bomuldspapirtyper i kombination med det pigmenterede blæk (som bruges i inkjetprintere, baseret på bla. kulpigmenter), holder længere end et traditionelt farvebillede. Meget længere faktisk.

Vi regner derfor med holdbaheder på mindst 75 år for fotografier monteret bag glas. Der er endda dokumentation for holdbarheder helt op til 200 år.

Hvis man har mod på at dykke ned i uvildige undersøgelser på dette område, så er Wilhem Imaging Research http://www.wilhelm-research.com/ et godt sted at starte. Det er et amerikansk institut der laver uvildige holdbarhedstest på de forskellige printere og medier.

 

Og så var der den med "Gloss Differential"

Pigmenteret blæk fra moderne inkjetprintere kan - på blanke medier - udvise en skiftende glans alt efter hvor tæt blækket ligger på papiret. Det kan give en uskøn overflade, når billedet betragtes fra siden (forfra ses det slet ikke), hvis man ikke ved hvordan man minimerer det.

Vi arbejder altid med et billede og undersøger det for potentielle problemer med gloss differential. Problemet kan minimeres til stort set ingenting - og monteret bag glas forsvinder problemet helt.

Desuden er vores Canon printer med LUCIA PRO blæk udstyret med en klar "lak", der kan lægges udover hele billedet på halv- og hel-blanke medier og derved helt eliminere problemet.

 

Få et prøveprint

Hvis du tvivler på vores fakta her, så bliv overbevist med et prøveprint - vi sender altid gerne et print til dig, evt. af dine egne billeder så du kan blive overbevist - ligesom vi er det!

 

  


 

Gallerirammer DiaMount DiaSec Face Mount Dibond
UltraClear Face Mount
Print

 

 


print

Print & papirtyper

Storformatprint

Inkjet eller Lambda?

Klassisk sort/hvid

ICC profiler

indramning

Gallerirammer

Inspiration

Passepartout

opklæbning & laminering

Opklæbning & Laminering

Montering på Dibond og akryl

DiaMount

 

 

udstilling

Skal du lave en udstilling?

Showroom

In English

In English please!

Feel free to contact us in english

You can contact us by email (info@grafikogfoto.dk) or by phone (+ 45 71 99 60 90) for quotes in Euros - we ship worldwide!

 

kontaktinformation

Grafik & Foto ApS

 

 

 

 

Handelsebetingelser

Showroom / Printlab / Produktion:

Mønvej 114

4720 Præstø

71 99 60 90

info@grafikogfoto.dk

 

åbningstider

man-fre 8.30-16.00

 

Klassisk indramning :

Blackbird CPH
Torvegade 30

1400 København K

53 63 13 40

info@blackbirdcph.dk

 

åbningstider

tir-fre 10.00-18.00

lør 10-16

 

Til forsidenSend os en email Vi tager forbehold for eventuelle fejl og prisændringer. Varemærker tilhører deres respektive ejere.
Det er ikke tilladt at kopiere indhold - hverken helt eller delvist - fra grafikogfoto.dk uden forudgående tilladelse.