Firmaets fulde navn er "Peter Wolff Grafik & Foto". Vi bor i det smukke Præstø på Sydsjælland på åbne marker ved skov og fjord. På kontakt-siden finder du vores præcise adresse.
|
|
|
|
|
|
|
Om Peter Wolff
Jeg har i årevis beskæftiget mig med kunstfotografi og har selv tidligere lavet udstillinger i kunstforeninger og deltaget på censurerede udstillinger.
Jeg sætter selv stor pris på fornemmelsen af at have lavet et færdigt værk. Derfor forsker vi løbende i nye papirtyper og de nye fotografiske udtryk man kan opnå vha. moderne inkjet fotoprint.
Jeg har været med fra starten med digitale fotoprint, da Epson introducerede de første printere til fremstilling af billeder i fotografisk kvalitet i slutningen af 90'erne.
I dag er vi tre personer fuldtidsbeskæftiget med at lave smukke print og indramninger.
Om fotografiske print og storformatprint
Den dag i dag, bruger vi stadig Epsons fotoprintere - men naturligvis de nyeste modeller.
Teknikken som vi kalder "pigment på papir", har nu udviklet sig til det mest avancerede indenfor fotografisk print og giver det størst mulige farverum af nogen printmetode overhovedet. Vi arbejder naturligvis 100% farvestyret.
Vi undersøger hele tiden markedet for nye papirtyper og materialer. Hvis et nyt papir eller materiale sætter nye kvalitetetsstandarder vil vi skifte.
Vi går ofte efter papirtyper der giver samme oplevelse som de traditionelle papirtyper fra det analoge mørkekammer, men kan også tage papirtyper ind som giver noget helt nyt.
Blandt de typer vi anvender kan nævnes: matte bomuldspapirer, halvblankt bomuldspapir med baryt fra f.eks. Hahnemühle og Canson og fotopapirer fra Epson.
Vi taler altid med kunden om hvilken papirtype der ønskes og vi giver forslag og evt. eksempler.
Vi laver print i alle størrelser og formater - helt op til 162cm i bredden og 15 meter lange.
Om rammerne
Udover print tilbyder vi også indramning med smukke trærammer med et rent, nærmest skandinavisk design. Rammerne produceres på eget snedkerværksted af udsøgte træsorter såsom f.eks. ask, eg, røget eg og valnød.
Udover standardstørrelser fåes rammerne i de størrelser man ønsker og som passer til printet.
Til rammerne tilbyder vi også afstandslister eller passepartout i hvidt museumskarton, samt flere forskellige typer glas.
Priser og præcise typer på rammer og print kan du finde via menu-punktet "Indrammet" her på sitet.
Om opklæbninger
Grafik & Foto tilbyder også opklæbninger på Dibond-plader eller andre typer. Hertil hører naturligvis også lamineringer eller akryl (DiaMount). Læs mere om de løsninger under menu-punktet "Monteret på Dibond".
På besøg
Fotografer og kunstnere kan komme på besøg og blive inspireret i vores showroom.
Her kan man tage stilling til papirvalg, rammer, opklæbninger osv, eller man kan komme forbi og signere print.